|
|  |
Jane Helverskov debuterer den 30. november 2007 med denne vuggevise cd som hun har skrevet, sunget og på egen hånd udgivet. CD’en er blevet til en dejlig jazz inspireret vuggevise med 10 nye originale vuggeviser. Jane Helverskov har samarbejdet med 3 komponister (Christian Fabricius, Atte André Jensen og Niels Sørensen) om numrene, og det er stort set lykkedes at skrive sangene uden at parterne overhovedet har mødtes i processen. Ved hjælp af internettet og mails med filer frem og tilbage blev sangene til i efterår og foråret 2006/07.
Ud over de 10 nye originale vuggeviser, har Jane Helverskov også valgt at lave en nyfortolkning af Elefantens vuggevise, samt den svenske vuggevise ”Handens 5 fingre”, som tidligere er indspillet af blandt andre Lisa Nilsson. Sangen har Jane Helverskov oversat til dansk, og det danske sprog klæder den smukke sang utroligt godt.
Vuggeviserne er indspillet i Millfactory Studiet i København i oktober 2007. Musikerne som medvirker på cd'en er: Andreas Fryland på trommer, Claus Kaarsgaard på kontrabas, Atte André Jensen på klaver mm., Jens Jones på percussion og Christian Fabricius på keyboard.
Jane Helverskov er født og opvokset i en lille by i hjertet af vendsyssel, og det var i forskellige jazz bands i Aalborg at hun trådte sine musikalske barnesko. Sidenhen er hun rykket til hovedstaden, og har også her sunget i kopi jazz bands, men omrejningspunktet for hendes musikalske karriere har hele tiden ligget i det at skabe musik og synge sine egne sange.
Jane Helverskov siger: ”Når man går hjemme på barsel med en lille baby er man lidt begrænset af hvor meget man kan komme uden for en dør, så musik samarbejdet over nettet er helt perfekt for en nybagt mor, og er grunden til at det overhovedet har kunnet lade sig gøre”.
”Inspirationen til vuggeviserne har været lige indenfor rækkevidde og de fleste sange er blevet til mens jeg sad med min søn i armene. De første sange skrev og indspillede jeg bare til eget brug, fordi jeg selv manglede noget at spille for min søn, som jeg også selv kunne holde ud at lytte til, men den ene sang tog den anden, og før jeg fik set mig om havde pladen næsten skrevet sig selv”.
|
|